Som ulykkelig kærlighed
og regnens umelodiske symfoni på min rude
kigger jeg ud i det grå
og ser brune pletter
på de ellers så farverige blomster
som når tiden bliver utålmodig
og jeg bider mine negle
bliver nervøs og usikker
ligesom når jeg er alene hjemme
og alting bliver en kende mere uhyggeligt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar