Jeg er blå
Som himlen og havet
Som mærkerne på mine knæ
Og vores alles tanker
For os var farvel et tabu
Vi kunne aldrig indrømme det var slut
Og vi sagde ja ja ja
Vi ses jo
Og nikkede smilende
Mens vi mentalt borede neglene i hinandens selskab
Skabte en boble, håbede den ville holde
Men den bristede
Den bristede
Farvel
(På gensyn)
Nu findes boblen kun i os selv
Ingen kommentarer:
Send en kommentar