mandag den 18. juli 2011

Geisha



Den spritnye porcelænsdukke

Baner sig vej

Gennem gaderne

I det stærke skær

Fra deres tro og håb

Og røde læber


Hun er ren
Og malet som et billede

Hun er alt det

De andre kan se

Og mere til

Resten er skygger


De er tusmørkets hustruer

Skønhedens løgn

De danser, ler og græder

I en verden

Hvor drømme er hemmeligheder

Og hemmeligheder facade







Ingen kommentarer:

Send en kommentar