Den spritnye porcelænsdukke
Baner sig vej
Gennem gaderne
I det stærke skær
Fra deres tro og håb
Og røde læber
Hun er ren
Og malet som et billede
Hun er alt det
De andre kan se
Og mere til
Resten er skygger
De er tusmørkets hustruer
Skønhedens løgn
De danser, ler og græder
I en verden
Hvor drømme er hemmeligheder
Og hemmeligheder facade
Ingen kommentarer:
Send en kommentar