søndag den 28. august 2011

onsdag den 24. august 2011

Du sagde

Siger du
at det skal gemmes væk
siger du
at det sagte skal glemmes
det usagte gemmes bort
 hjertekammer-glemmebog


søndag den 21. august 2011

Kontakt

Jeg tager dine øjne til mig
og ser i dem igen og igen
lige som da du så i mine
lidt længere end hvad godt er

Dage

Hver dag trækkes vi
længere og længere væk
fra de dage dengang
Hverdagen trækker os
længere og længere ind
i den hverdagsrutine
der hviler truende
som blygrå tordenskyer



tirsdag den 16. august 2011

søndag den 14. august 2011

Kun specielle

Kun specielle må knække koder
Nu praktiserer jeg stilhed
kalder det kunst
fortæller ikke et ord
om mine kapitler
om copyright 




Regnvejrsdag

I dage hvor man bliver inde
på sofaen med dynen
jeg ser romantisk komedie
forgabt i vidunderlige løgne
jeg spiser blåbærtærte
og tænker på at bare det var mig
Richard Gere reddede på sin hvide
hest

fredag den 5. august 2011

Vildfarelse

Vi fulgte skovstien
blev ført dybere ind i skoven
vi gik så længe
at snart var stien tilgroet og vild
vejen tilbage
var alt for lang og snoet
gennem brændenælder og bjørneklo
da vi lagde os i skovbunden
svandt stien stille hen

Majira ya mvua

Sommetider finder jeg mig selv
siddende velvidende
at det er nat
ligesom nu
hvor jeg lytter til afrikansk gospel
og tænker tilbage og på
at det faktisk ikke har regnet
i nogen tid


tirsdag den 2. august 2011

Stille skrig


Ballade i min krop

på min hud

koldsved

som tusinde små kys

hvorfor holder du ikke op

med at skrige?

træerne bliver bange

og der kommer skyer

for solen

fordi jeg fandt ud af

at dit skrig

manglede

i den ellers

alt for tavse forhave