Tungsind

I dag passerede jeg en mand 

Mens min krop var placeret 

Slapt på en trappesten

Mit sind kunne han kvikt aflæse

“Har du det godt frøken?”

Jeg ud af tusinde tanker sprang

Fra mine tankers tunge tænketank

“Jo tak . . .”

Halvhjertet - smilende - sløret

Hvilken helt uovertruffen dag

Med sol og regn  

Vejrpallettens magiske hjørne

Alligevel blev øjeblikket fra før

Hurtigt inviteret til overvejelse

Igen og igen og igen og igen 

I denne uvirkelige virkelighed

Er det mennesker med minus

Og tunge sind

Der stopper op og overvejer

Hvordan andre mennesker 

Er kørende

Endeligt tænkte jeg 

“de sandeste og kærligste sind, 

 er dem som hurtigt bliver for tunge at bære“