Inde ved siden af spilles der gammel soul
en hæs mørk stemmer
så ægte
”I won’t never let you
go” synger han
og jeg tror på ham
så inderligt
lige meget hvad han sagde
så ville det være sandt
og jeg bliver en smule melankolsk
og jeg sidder med min engelskstil
om en kvinde der er sur på nutidens kristendom
og jeg tænker bare på mig selv
om hvorfor jeg kommer i dette humør
Ingen kommentarer:
Send en kommentar