mandag den 30. september 2013

kærlighedserklæringer

Han er sikker på alle de ord, han aldrig fortæller
han tænker dem igennem igen og igen
Jeg tænker, han tænker for meget
men at han umuligt kan tænke så meget 
som jeg tænker 

(på ham)


lørdag den 7. september 2013

Sandhed #8

Jeg er stoppet med at ryge det var ret svært nr 2 uge og derefter var der da en smøg i ny og næ og det er da heller ikke nemt at lave sådan en kold tyrker det er lige som at hive et plaster af siger folk men jeg er måske lidt bange for at det gør ondt og til de folk der siger stop nu bare kan jeg kun sige at det er lettere sagt end gjort det er lige som ulykkelig kærlighed for hvor end man gerne vil sige jeg er ikke forelsket i dig mere så er det altså svært at stoppe

tirsdag den 11. juni 2013


Regn eller

Sommerregnens syrlige sødme
får mine indre sommerfugle til at flakse
og knitrer
som når lyden fra skyernes udslip
slår sig ned
og rammer asfalten

Får baggården til at reflektere 
det gullige lys
i min stue
og
på mine kinder
men når dråbernes valfart er forbi
stopper sommerfuglene deres flaksen

og alt klarer op

søndag den 24. marts 2013

Omsorg

Du behøver ikke være bange mere
bare læg dig her i min hånd
Her er plads til alle tanker og søde ord
bare læg dig her og kryb dig sammen
Så lukker jeg hånden i 
led efter led; takt efter takt
Den omfavnende varme vil fortælle 
at jeg vil bære dig over alle huller 

torsdag den 7. marts 2013

2.g

en biologirapport bliver pludseligt til alt andet end en biologirapport
en kop te, nødder, noget andet lækkert,
et facebook log på, log af, akkord på guitar,
flere akkorder på klaver, skriver to linjer,
lave en ny kop te, ser dårlige musikvideoer,
rydder op, tørre lamper af, reder sengen,
kigge ud i luften, skriver dette her:
en biologirapport bliver pludseligt til alt andet end en biologirapport

mandag den 25. februar 2013

Ramme


Måske skal jeg snart have en ny ramme
ting ændrer sig, som du nok ved
Den skal være større end den gamle
otte meter 
kvadratisk
Så langt væk fra vores vante rammer
som muligt

fredag den 15. februar 2013


Forventning


Man   skal   først   helt   derhen
For at se udsigten og forstå
At  ventetiden  inden
Er  det  værste
Af  alt
Ja
Ja
Af  alt
Er  det  værste
At  ventetiden  inden
For  at se udsigten og forstå
Man   skal   først   helt   derhen