fredag den 29. juni 2012

Sammenspil

Søger tilladelse til integration i min nuværende tilværelse
(må jeg ikke også godt være med?)
Er træt af, at ikke alle fra holdet spiller med;
hjerte og hjerne
"Tab og vind med samme sind"
men jeg kan ikke vinde eller tabe, når jeg bare kigger på
ingen kontakt og sammenspil 


tirsdag den 26. juni 2012

At svare

Jeg svarer nej
hver gang de spørger
og jeg ved at det er det rette svar for
nej er også dit svar

ikke?

Men
sommetider ville jeg ønske at
jeg kunne svare ja
hver gang de spurgte
og jeg ville vide at det var det rette svar for
ja var også dit svar


fredag den 22. juni 2012

Fryd

Se nu
flerfarvede reaktioner
jeg sætter mig pænt til rette
der er vel ikke andet for end at vente
forandring fryder
selvom der egentlig ikke er meget at fryde sig over her
og jeg knytter hænderne
den her fryd kan rende mig
giver væggen en omgang prygl
lukker mig inde under min hætte

mandag den 11. juni 2012

Energi


Energi -
kan blive omdannet til andre former for 
energi -
er et fundamentalt begreb i din hverdag 
elkoger lastbil fotosyntese sol
energi -
bliver altid bevaret, men taber også på sin vej
Kan dog forbedres med et mere lukket system
et system af troskab og venskab 
plus andre skabe med andre navne
du ved, som i IKEA
virksomheder har også brug for 
energi - 



lørdag den 9. juni 2012

Opskrift på frustration

Opskrift på frustration:
1 styks led satan
en håndfuld urolige sommerfugle
max 100 fantastiske kys
2 spiseskefulde fortvivlelse og forvirring
1 knivspids håb
3 teskefulde håbløshed
tilføj eventuelt en halv deciliter vanvid

Frustration serveres bedst direkte fra helvede
kan suppleres af mangel på sex og/eller PMS




fredag den 8. juni 2012



Kunsten er en Kvinde

kunsten er en kvinde
en kvinde er kunst
kunsten at være en kvinde
at være en kvinde i kunsten
kunst er lig med kvinder
kan man være kunstig? 
kvinder er kunst





 
// tilegnet de kvindelige avantgardistiske kunstnere fra mellemkrigstiden //