mandag den 20. juni 2011

Noget helt specielt

Og jeg kunne forsætte med at fortælle andre om dig
Fortælle andre om dig og den måde du er noget helt specielt
Og den måde du altid har ret på
Og den måde du bare ved meget mere end os andre
Og den måde du er så stædig og opretholder diskussionen
Selvom vi andre er godt trætte
Og den måde du bare skal gøre alt det vi andre ikke gør
For så god og anerledes er du 
Du kan nemlig godt lide at gå tur i regnen og du sidder og belærer os
Om gennemsnits mennesker der ikke går tur i regnen
Og jeg råber og går
Og jeg kunne forsætte med at fortælle andre om dig
Fortælle andre om dig og den måde du er noget helt specielt
Og den måde du bare bringer den ondeste PMS frem i mig
Også selv når det ikke er den tid på måneden

lørdag den 18. juni 2011

Fjolserne

Jeg træder på luftige ting
Som forhåbninger
Tanken om frihed
Jeg smiler ad de indadvendte smil
Som jeg ser hos forelskede fjols på gaden når jeg går forbi
Tænker hvad de mon tænker
Smiler mine egne indadvendte smil
Indforståede 
Tænker tilbage på dengang hvor det var mig
Et forelsket fjols
Vi skal alle være forelskede fjolser
-
-
-
-
-
Vi vil alle være forelsket i fjolser



mandag den 13. juni 2011

Minder der hører fortiden til

Kom pludselig i tanker om dengang
Hvor jeg var din
Og hvor vi stod der gemt i hjørnet
Jeg fortalte dig at jeg altså var så forelsket 
I dig i dine kærtegn i dine øjne i dine indforståede smil
Og jeg lagde en hånd
På din kind og mærkede elektriciteten i min arm
Og jeg kan huske dit svar
At du da også meget godt kunne lide mig

Og hvad med da jeg måneder efter
Længe efter det var slut
I en brandert fortalte dig
At jeg altså aldrig havde været så forelsket som jeg var
I dig i dine kærtegn i dine øjne i dine indforståede smil
Og jeg kiggede dig alvorligt i øjnene
Og mærkede en svag gnist pulsere dybt indeni
Og jeg kan huske dit svar
Du svarede bare hmm hmm


lørdag den 11. juni 2011

Hjemme

En vellykket start
resulterer i 
en vellykket slutning
Jeg håber ingen 
tager den idé fra os
når vi alle skal hjem

hjemme - ude - hjemme


På grillen

Når du æder din grillmad
Ænser du sjældent at du tager
En grådig luns af papiret der er rundt om din kebab
Lige som du sjældent ænser
At jeg rejser mig og går
Ud for at få noget frisk luft
Og vente på
At du er færdig med at æde


fredag den 10. juni 2011

Jordbær

Jeg sluger dine ord
som var det de sødeste jordbær
nogensinde smagt
Jeg sluger så mange
forbliver mæt
så længe som muligt


'Græde'

Jeg græder fordi 'græde' vil sige
at græde
at opløse følelse med forklaring
at fordufte i vand
på mine kinder

Jeg græder fordi 'græde' vil sige 
at græde
at den eneste mulige løsning er
at fordufte i det ægte 
på mine kinder



torsdag den 9. juni 2011

Repeat

Tænk hvis det ikke kun var musikken
Men også tilværelsen
Man kunne sætte på repeat
Som et kronisk deja vu
Som en popsang 
Der spilles for ofte i radioen

onsdag den 8. juni 2011

Uglen

I Lyden Lurer Uglen Men I Nat Arbejder Tankerne Instinktivt
Find uglens betydning
Find uglens betydning
Spred rygtet om uglen
Men husk på
At uglen aldrig må vide
At du kender til dens hemmelighed
For så flyver den væk
Og kommer aldrig tilbage
Og den tager dig med sig


søndag den 5. juni 2011

Min paranoia

Jeg kan mærke dig på min ryg
varmehudhårlæberhænderstryg
Jeg koger i febrilsk feber
Lad min ryg være 
Du har sagt farvel

fredag den 3. juni 2011

Maskebal

Vi skal have maskebal nu
Beundre hinandens kostumer og masker
Glemme det der er inden under
Lad os bare bruge farverne
Og håbe at de ikke falmer
På vej op til det overdådige
Imaginære pyntepodie


onsdag den 1. juni 2011

Kragerne

Jeg ender
Når de vender
Jeg vender
Når de ender
Når kragerne tager deres tur


Cigar

En dag ryger jeg en cigar
på trappestenen ved dit hus
ikke fordi jeg venter
på noget
på dig
nej
bare sidde her
og betragte det ude fra
konkludere og evaluere
En dag ryger jeg en cigar


Tidstop

Tiden står stille
imens jeg raser
jeg vil have noget nyt
hele tiden
kan ikke bruge det gamle
længere

Byde ind

Velkommen til mit hoved
Der er rodet, men jeg er sikker på 
At man
(Hvis man leder længe nok)
Kan finde en god plads
Du fandt den bedste plads
Du vidste det bare ikke
Du tog den bedste plads
Og der er stadig aftryk fra
Din fede røv

det giver mening

Jeg kan ikke stå med oprejst pande
når jeg ingen pande har
det giver mening
Jeg kan ikke flette fingrer
når jeg ingen fingrer har
det giver mening
Jeg kan ikke føle objekter
når jeg intet nervesystem har
det giver mening
Jeg kan ikke se med mine øjne
når jeg ingen øjne har
det giver mening
Jeg kan ikke sige "hej"
når jeg ingen stemme har
det giver mening
Jeg kan kun skifte
skrifte
skifte
og
skifte alt ud
skifte ansigt
skifte tilbage 
og 
skifte
det giver ingen mening